Forprojekt for Realdania: NanoByg

/upload/centre/nanet/nanobyg/byg_02.jpg 

NanoByg projektet, som er finansieret af Realdania Fonden, skal i første omgang skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag for Realdanias eventuelle involvering i en nanoindsats i byggeriet.
Endvidere skal forprojektet søge at skabe politisk interesse for en nanoteknologisk indsats indenfor byggeriet i forskellige ministerier samt skabe grundlaget for at etablere nye forsknings- og udviklingssamarbejder mellem byggeriets og nanofeltets aktører.  

Udgangsideen med NanoByg er at skabe gode rammer for en kombineret innovationsøkonomisk og teknisk- naturvidenskabelig national indsats indenfor nanobyggeri. Nanobyg skal identificere, udvikle, debattere og kommercialisere nanoteknologier, som er interessante for dansk byggeri, jf figuren nedenfor.


 NanoByg-Tek NanoByg-Samf 
 
  • Idegenerering: Identificering af nanoinnovations muligheder
  • Udvikling
  • Demonstration
  • Formidling

 

  • Analyse af innovationsprocesser,  barrierer og kommercielle muligheder
  • International perspektivering
  • Strategi- og policy udvikling
  • Risiko- og miljøvurdering

 Kommercialisering af

nanoteknologi i byggeriet

 



Byggeriet står i disse år overfor en række udfordringer; det er en sektor præget af lav innovationskapacitet og kvalitet og som samtidig bliver mødt af nye krav om bl.a. stigende energi- og miljøeffektivitet og bedre indeklima. NanoByg skal søge at imødegå disse udfordringer ved at sætte fokus på eksplorativ/kreativ innovation og eksperimentere med nye måder at koble forskning og (tidlig) erhvervsudvikling. Ambitionen er m.a.o. at skabe innovation i spændingsfeltet mellem byggeriets behov og de nanoteknologiske muligheder under udvikling.

Der er foreløbigt identificeret 5 relevante nanosøjler: 1) materialer, 2) overflader, 3) optik, 4) sensorer og 5) integreret energiproduktion. Disse nanoforskningsområder vurderes potentielt at have store muligheder i byggeriet, om end de i dag kun i begrænset omfang udvikles med byggerianvendelse for øje.

Forprojektet indeholder en analyse del samt en organisatorisk/institutionel del.

Analysedelen skal foretage analyser og facilitere dialogprocesser, som skal afdække de potentielle nanofaglige nyskabelser og perspektiver for byggeriet. Den organisatoriske institutionelle del skal afdække hvilken form for indsats (laboratorium, center, konsortium …) der søges etableret.

Herunder skal projektet afdække:

  • Præcisering/afklaring af centrets fokus, vision og afgrænsning. 
  • Metodeforslag (hvilke typer af aktiviteter)
  • National og international positionering og samspilsmuligheder -hvad er det nye?
  • Policy relevans og opbakning 
  • Organisatorisk set-up

Forprojektet starter medio oktober 2006 og afrapporterer sine resultater i en mindre rapport til januar 2007.

 

Forprojektets organisering

Forprojektet ledes af en styregruppe med deltagelse fra Realdania og med repræsentanter fra virksomheder, SBI, BYG-DTU og Risø. En kontaktliste tjener som faglig såvel som procesmæssig sparringspartner. Kontaktlisten udgøres af en bred repræsentation af interesserede i skæringen mellem nanoteknologi- og byggeri.

 

Forprojektet udføres af projektlederen suppleret af en projektgruppe, der består af samfundsfaglige og tekniske forskere indenfor byggeri- og nanoinnovation samt det nationale netværk - NaNet. Andre aktører kan inddrages. 

 

Kontaklisten er under opbygning, og det vil den fortsætte med at være under forprojektet, som tilstræbes en åben, dialogpræget proces.

 

En central opgave i forprojektet vil være en første afdækning af de nanofaglige perspektiver for byggeriet. To aktiviteter bidrager hertil, hvor kontaktlistens aktører vil blive inddraget:

Kortlægning af potentielle danske byggerelevante nanoforsknings­områder & teknologier

Der udarbejdes en kortlægning (matrix med nanofagområder/teknologier, virksomheder, nanoforskere, udviklingsstadier og danske kompetencer), der skal skabe overblik over de brede nanoteknologiske muligheder indenfor byggeriet.

Case samling med potentielle projekter

Der udarbejdes en case samling, der kort beskriver umiddelbart interessante danske byggerelevante nanoforsknings­områder & teknologier, og deres involverede forskere og virksomheder i ind- og udland.

Case samlingen skal være med til at illustrere vigtige forskellige nanotemaer fra den brede kortlægning.

 

Som baggrund for analysedelen vil der yderligere blive afholdt tre-fem mindre møder/workshops arrangeret af forskellige nano- og byggeinstitutioner rundt omkring i Danmark, som interesserede fra kontaktlisten kan deltage i.

 

Kontakt:

Maj Munch Andersen, projektleder

Risoe National Laboratory

Systems Analysis Department, P.O. Box 49 DK-4000 Roskilde

tel: +45 4677 5125

email:  

Sidst opdateret 01.12.2008