ForsideEnglishKontakt
Landsdækkende netværk for nanoteknologi

Enterprise Europe Network

1. april 2008 startede et nyt europæisk netværk, Enterprise Europe Network. Den danske gren af netværket er placeret ved Fyns Erhvervscenter i Odense og rådgiver virksomheder om EU-forhold, innovation og teknologioverførsel.

/upload/centre/nanet_logoer/fonde, råd og bevillinger/een_logo_cip.jpgVirksomheder kan udveksle ny teknologi eller få vejledning til at søge om forskningsmidler gennem nyt europæisk netværk. Hvor virksomhederne før skulle henvende sig ét sted for at få rådgivning om EU-forhold og et andet sted for at komme i gang med teknologioverførsel og innovation på tværs af grænserne, er hjælpen nu samlet et sted: I netværket EEN, som har fokus på erhvervsservice, innovation samt forskning og udvikling. EEN, Enterprise Europe Network, har 4000 rådgivere i næsten 40 lande – de 27 EU-lande og enkelte andre lande. Netværket er en videreførelse af Euro Info Centre (EIC) og Innovation Relay Centre (IRC), som nu er nedlagt.

 

Den danske del af netværket består af ni partnere:
- Fyns ErhvervsCenter (Odense) - koordinator for det danske konsortium
- Håndværksrådet International A/S (Viborg)
- Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande (Herning)
- AluCluster (Løgumkloster)
- Sjællands ErhvervsCenter (Vordingborg)
- NordDanmarks EU-kontor (Ålborg)
- Dansk Erhverv (København)
- Håndværksrådet (København)
- Agro Business Park (Tjele)

 

Partnerne i netværket kan tilbyde rådgivning – enten individuelt eller for konsortier – om EU’s finansieringsmuligheder af regional- og miljømæssig art, ligesom netværket kan rådgive om hjælp til innovation og om støttemuligheder under EU’s 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.


En del af midlerne til at finansiere netværket stammer fra EU’s rammeprogram for innovation og konkurrenceevne, Competitiveness and Innovation Programme (CIP), som løber fra 2007 til 2013 med et totalbudget på 3,6 millioner euro.

Læs mere på EEN's hjemmeside og på den danske del af EEN.

Sidst opdateret 19.06.2008
Top
NaNetFysikvej, Bygning 311, 2. sal2800 Kgs. LyngbyTlf. +45 4525 3140