ForsideEnglishKontakt
Landsdækkende netværk for nanoteknologi

EUREKA

/upload/centre/nanet_logoer/fonde, råd og bevillinger/eureka_logo_h50px.jpg

 

EUREKA er et pan-europæisk netværk for markedsorienteret, industriel forskning og udvikling. Formålet med EUREKA er af øge konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske industri. Det gøres ved at etablere fælles markedsnære forsknings- og innovationsprojekter mellem virksomheder, universiteter og andre videninstitutioner.

 

EUREKA blev etableret i 1985 og har i dag 38 medlemmer heriblandt EU-kommissionen. Gennem EUREKA-samarbejdet koordineres nationale tilskudsordninger, så der kan etableres tværnationale projektkonsortier. Hvis man skal opnå tilskud til et EUREKA projekt forudsætter det altså, at projektet ligger inden for rammerne af både det underliggende nationale tilskudsprogram og EUREKA, samt at de nationale myndigheder der har ansvaret for de pågældende ordninger har kunne godkendes deres del af projektet. 

 

Danske EUREKA-projektdeltagere, kan fx vælge at anvende innovationskonsortieordningen i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, men andre ordninger som fx Innovationsordningen i FødevareErhverv, kan også anvendes som underliggende national ordning.

 

Der indgår typiske 5-8 samarbejdspartnere i et EUREKA-konsortium. Det er meget normalt, at projektet foregår på tværs af 2-3 lande og at både mindre, mellemstore og store virksomheder deltager. Desuden deltager universiteter og videninstitutioner i mere end 30 pct. af EUREKA-projekterne.

 

Læs mere om EUREKA programmet på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside

Læs mere om EUREKA programmet

 

SMVer, og som noget nyt nu også universiteter og GTS-Instituter, har fra i år mulighed for at søge om forprojektstøtte til at kontrahere EUREKA projekter. Man kan få op til 50 pct. af udgifterne dækket eller max. 120.000 DKK under forudsætning af, at der efterfølgende indsendes en ansøgning til et EUREKA-projekt, og at ansøgningen bedømmes til at være støtteværdig af hhv. et dansk forskningsråd eller af Eurostars-evalueringspanelet.

 

Læs mere om forprojektordningen til EUREKA

Sidst opdateret af Katharina Rubahn 19.06.2008
Top
NaNetFysikvej, Bygning 311, 2. sal2800 Kgs. LyngbyTlf. +45 4525 3140